Wednesday, April 1, 2020
Ny serviceafdeling skal sikre større kundeværdi
Vi prioriterer det tætte samarbejde og den gode relation til vores kunder. Derfor har vi udvidet med en helt ny serviceafdeling, som skal effektivisere behandlingen af henvendelser og gøre kundeoplevelsen hos os endnu bedre.
DEKO har for nylig etableret en ny serviceafdeling, som fremover skal være grobund for et tættere samarbejde med vores kunder, og primært skal tage hånd om mindre service- og entreprisesager i Østdanmark.
Ved at sortere projekter og henvendelser efter omfang og størrelse, kan vi hurtigere administrere sager og sørge for, at hver opgave falder i den rigtige medarbejders hænder fra starten.
Serviceafdeling i ordets brede betydning
I ordets brede betydning kender man en serviceafdeling som et sted, man henvender sig for at få foretaget rettelser og justeringer af de leverede varer og ydelser. DEKOs serviceafdeling er dét – og meget mere.
Vores nye afdeling skal skabe større værdi for vores kunder ved at sikre 1) tættere kunderelationer, 2) mere effektiv administrering af henvendelser og 3) højere kvalitet ved løsning af opgaver gennem smidigere kommunikation.
Ved sorteringen af projekter forkorter vi nemlig kommunikationsvejene, så kunden får kontakt til én DEKO projektmedarbejder hele vejen – fra salg til levering og udførelse. På den måde kan vi være sikre på, at vigtige informationer og detaljer ikke går tabt i processen.
Vi vil være din uundværlige samarbejdspartner
DEKO er en af Danmarks største tømrer- og snedkervirksomheder med speciale i indretning af kontor-, erhvervs- og institutionsbyggerier. Vi har derfor et særligt godt kendskab til det bestående i bygninger og alt indvendigt tømrerarbejde.
Efter at have udført mange store projekter rundt omkring i Danmark, er vi blevet opmærksomme på et stigende behov for fast tilknytning til DEKO – også i tiden efter overdragelsen af det færdige projekt.
Derfor vil vores nye serviceafdeling i fremtiden også varetage faste serviceaftaler med virksomheder i bestående bygninger; og på den måde tilgodese kunders behov for sparring og støtte.
”Vi ønsker at blive oplevet som en stærk og uundværlig samarbejdspartner, der kan være med til at optimere vores kunders forretning. DEKO er derfor glade for, at vi nu med et simpelt tiltag kan være endnu mere til rådighed for alle vores kunder og styrke samarbejdsrelationer allerede fra første henvendelse,” udtaler Kristian Ortving, regionsdirektør hos DEKO.
Du kan finde vores team bag serviceafdelingen her.