Wednesday, June 2, 2021
Maksimer lys og minimer lyd med DEKO FG2 fuldglasvæg
Udnyttelse af det naturlige lys og minimering af støj er højt prioriteret i indretninger, fordi det bidrager til et sundere arbejdsmiljø og øger arbejdsglæden. DEKO FG2 fuldglasvæggen er et populært valg særligt i indretningen af kontormiljøer, da den med sit store glasareal både maksimerer lysindfaldet og udmærker sig med sine imponerende lydegenskaber på op til hele Rw 53 dB.
Mere naturligt dagslys, væsentligt mindre støj
På DEKO FG2 fuldglasvæggen har vi udeladt sprosser i de lodrette glassamlinger. I stedet er glasset næsten usynligt samlet med en klar fuge, så glasfladen får et komplet og transparent udtryk. Væggen har samme enkle design, maksimale åbenhed og adgang til lysindfald som DEKO FG fuldglasvæggen, men opbygningen med to lag glas i DEKO FG2 resulterer i en stærkt forbedret lydreduktion.
Alt efter ønsket lydreduktion og væghøjde udføres glasvæggen som standard med 10 eller 12 mm almindeligt hærdet glas, men kan også udføres med andre typer personsikkert glas i tilfælde af særlige krav.
Glasvægssystem, der kan tilpasses alle indretninger
Den dobbelte fuldglasvæg er samtidig tilpasningsdygtig og kan integreres i de fleste indretninger - uanset krav til design og lydreduktion. Man kan også sætte sit eget præg på væggen eller afskærme efter behov med folie på glasset.
Væggens minimalistiske udtryk skaber plads til at fremhæve mere unikke detaljer i indretningen og gøre miljøet interessant. Det er tilfældet hos virksomhederne Egon Zehnder og LogMeIn, som bl.a. har fået leveret DEKO FG2 glasvægsløsninger af DEKOs ungarske forhandler, GMB Solutions.
Til hvert kontormiljø er DEKO FG2 fuldglasvæggen tilpasset den øvrige indretning og bidrager ikke alene med sine funktionelle egenskaber, men også som centrum for den karakteristiske indretning. Hos rekrutteringsselskabet Egon Zehnder er fuldglasvæggene udført med mørke profiler og dekorativt folie på glasset, som skaber kontrast til kontorets farverige interiør. Hos softwareleverandøren LogMeIn er glasvæggene udført som buede glasvægsløsninger med afrundede linjer, så væggene træder frem og tilfører miljøet wauwfaktor.
Optimer arbejdsmiljøet med DEKO FG2
DEKO FG2 er den optimale løsning til bl.a. kontorer, møderum og undervisningslokaler, da den med sine imponerende lydegenskaber og maksimale glasareal sikrer mest mulig arbejdsro og lysindfald og derved bidrager til et sundere arbejdsmiljø.
Har du brug for lydisolerende glasvægge til dit næste byggeprojekt? Læs mere om DEKO FG2 fuldglasvæggen på vores hjemmeside.