Sunday, October 1, 2023
Glasmobilvæg fra DEKO: En ultrafleksibel og nærmest usynlig rumdeler
Nem betjening, hurtig ruminddeling og minimalistisk æstetik. DEKO MV Glass mobilvæggen fra DEKO er den ultimative praktiske rumdeler til kontormiljøet, der stiller krav til rummets fleksibilitet.
Et utal af parkeringsmuligheder
Kontorindretningen har alt at sige, hvis man ønsker at optimere arbejdsforholdene – og ved at udnytte rummets kvadratmeter til fulde, sætter man også rammerne for et mere effektivt arbejdsmiljø.
Med DEKO MV Glass udnytter man hele rummets potentiale, da væggens fleksible opbygning gør det muligt at lukke hele væggen eller kun dele af væggen - afhængigt af behov. Den mobile glasvæg monteres altid tophængt i en aluminiumkøreskinne i den bærende loftkonstruktion og udføres uden skinner i gulvet. Hvert glaselement håndteres og låses individuelt, hvilket giver et utal af parkeringsmuligheder, der både pladsmæssigt og visuelt skaber mening i den travle hverdag.
Helglasmobilvæggen udføres med et enkelt lag 10 eller 12 mm hærdet klart glas med smalle gennemgående aluminiumskinner monteret i top og bund af glaselementerne. De minimalistiske glasflader gør væggen diskret i rummet og bidrager selv i aflukket stilling til et åbent, naturligt lyst miljø, der spreder harmoni og arbejdsglæde.
Skræddersyet til lejemål ved søerne i København
DEKO MV Glass konstruktionen skræddersyes altid til den enkelte indretning og leveres i stort set alle højder, bredder og farver. Senest har DEKO leveret og monteret den mobile glasvæg til virksomheden Cryos Internationals nye lokaler i stueetagen på Nørre Søgade 35 i København. Lejemålet er bare én af de i alt fem etager på adressen, som DEKO har stået i spidsen for at totalrenovere.
Her er mobilvæggens aluminiumdele udført i hvid efter bygherrens ønske. I lejemålet er den transparente rumdeler placeret, så den omringer køkkenet og følger hjørnerne i 90 grader - uden at skulle opdeles i flere selvstændige mobilvægge. I lukket stilling skydes et ekstra rum på den måde frem i køkkenet, der er indrettet med et langbord til møder eller bare frokostfred. Ud over en standarddør er systemet udført med indbygget gangdør med skjult dørlukker for øget fleksibilitet.
Mangler brugerne omvendt mere plads til et større arrangement, kan væggen hurtigt parkeres væk, så den synes usynlig i lokalet. Med andre ord kan man ændre rummets udtryk og funktionalitet på et splitsekund med den diskrete og multifunktionelle DEKO MV Glass.
Læs mere om DEKO MV Glass.
Du kan også læse meget mere om totalrenoveringen af den gamle ejendom på Nørre Søgade 35, hvor DEKO har været hovedentreprenør.