Wednesday, May 25, 2022

DEKO glasvægge til Grundfos’ nye Texas domicil - leveret af stærk samarbejdspartner i Houston

Verdens største pumpevirksomhed, Grundfos, har åbnet sin nye kontorbygning i hjertet af Texas, tæt på millionbyen Houston. DEKO har leveret sit signaturprodukt, DEKO FG fuldglasvæggen, til den danske virksomheds nye kontorer. Glasvæggene er blevet monteret af DEKOs lokale samarbejdspartner, entreprenørvirksomheden Marek Brothers.

DEKO FULDGLASVÆGGE PRYDER GANGENE

Bevæger man sig rundt i Grundfos’ texanske kontorbygning, får man hurtigt øje på DEKOs fuldglasvægge, som pryder pumpevirksomhedens kontorgange. Glasvæggens minimalistiske design og store lysindfald har gjort væggen til DEKOs signaturprodukt og anvendes i et utal af byggerier.

DEKO FG består af 1-lags væghøje glasplader, som afsluttes med slanke aluminiumprofiler og de tilstødende bygningsdele. Væggen har en lydreduktion på Rw 42 dB og en vægtykkelse mellem 27-32 mm.

Hos Grundfos er der indbygget DEKO DG glasdøre i glasvæggene. En dobbeltglasdør, som består af 2 lag klart sikkerhedsglas monteret på en aluminiumramme, uden brug af synlige skruer, så døren fremstår med en flot finish.

På anden etage finder man en specialkonstrueret DEKO FG fuldglasvæg, som er 3,9 m høj. Ud over den enorme glasvæg har DEKO også leveret DEKO smart glas på gangene i Grundfos bygningen. DEKO smart glas er et af DEKOs premium produkter, som afskærmer væggen ved brug af et elektrisk felt, der slører hele glasvæggen og gør det umuligt at kigge igennem den.

ET HOMERUN

Spørger man Roland Mercier, Produktion Manager hos Marek Brothers, har samarbejdet med DEKO været en stor succes.

”For mit vedkommende har dette samarbejde været et ”Homerun”. Vi stødte hverken på indkøbs- eller finansielle problemer. Partnerskabet stemmer overens med de kompetencer, som Marek Brothers søger. Før i tiden havde vi partnere, som ikke viste engagement. Det problem har ikke eksisteret med DEKO,” siger Roland Mercier.

Roland Mercier uddyber, at kommunikationen har spillet en betydelig rolle i det vellykkede samarbejde.

”Det er nemt at kontakte medarbejdere i DEKO. De står til rådighed og går ofte på kompromis med deres egen tid for at få tingene til at fungere. Det har været en gamechanger for mit vedkommende,” fortæller han.

INTERNATIONALT SAMARBEJDE I HØJ KLASSE

Siden starten af 90’erne har DEKO haft samarbejde med partnere i udlandet, som rækker fra Sverige til Australien. Et væld af erfaringer inden for salg og internationalt samarbejde har gjort DEKO til et anerkendt brand.

DEKOs produkter er stærkt inspireret af den skandinaviske designskole, som er karakteriseret ved enkelthed og funktionalitet.

Derfor passer DEKOs produktsortiment ind i moderne såvel som ældre interiørdesigns. Vores eksportafdeling består af et stærkt team, som altid står klar til at vejlede eller rådgive vores kunder.

Om os

Nyheder